16. december 2008

Vi fik den sødeste julehilsen i indbakken igår.

Der var en rigtig sød hundehvalp i julehumør på et af de  vedhæftede billeder.
Vi kunne i hvert tilfælde ikke stå for ham.

Billedet viser en af Fridas sønner, Maitri’s Chen-Po Lhak-pa Yeshe, som går under navnet Bugsy.

Vi håber, at han og hans søskende kommer til at nyde deres første jul.

Desværre lader det ikke til vi får en hvid jul.
Det er ellers altid sjovt, at se hvordan hundene tager den første sne.

Findes der mon en tibber der ikke bliver helt kåd i sneen ? Jeg har endnu ikke mødt en, der ikke går helt i selvsving over sne.
18. november 2008

Fridas datter, Maitri’s Cespa Lhak-pa Sonam - bedre kendt som Fie, har været til konkurrence afslutning ved DCH på hvalpeholdet i Give.
Der viste hun sig som en rigtig duks og løb af med en 1. præmie.

Stort tillykke fra os.
Vi er meget stolte af hende. Men vi vidste nu godt, hun var dygtig, selv om hendes nye ejere mener, det var kvaliteten og mængden af pølserne, der gjorde udfaldet.

På billedet ses hun med hendes fine pokal.

18. november 2008

Så er vi vel hjemme igen efter vores "sommerferie"
Ude godt, men hvor er hjemme da bare bedst. Ikke mindre når man, som vi, har 4 guldklumper herhjemme. Vi har en skøn ferie, men 3 uger er nu lang tid, at undvære sine "unger". Også selv om man ved, at de hygger dem med hundesitteren.

Vi var igår en tur på Sjælland og besøge en af Fridas sønner.
Jeg husker ikke, hvordan han fik lov, at flytte så langt væk, men det er nu også iorden.
Vi havde desværre ikke mor Frida med, da hun er i løbetid. Hun kunne ellers sikkert godt have lært ham, at svømme i søen i haven :-)

Han er en rigtig dejlig dreng og som vist er rigtig godt forkælet af hele hans nye familie.

Han er blevet rigtig stor, men det er jo også ved at være længe siden, vi sidst har set en af hans søskende.

Tak for vi måtte komme forbi og nusse ham. Det var rigtig hyggeligt.
Og rigtig god bedring til Sissel, som vi har tænkt meget på siden.

25. september 2008

Så har jeg fået styr på et hængeparti.
Under HVALPE - C-KULDET har hvalpene nu fået deres helt egen side, hvorpå der kommer billeder løbende af hvalpene i deres nye hjem, efterhånden som vi modtager dem her.

Hjemmesiden må efterhånden have vokset sig stor, da jeg igår blev nød til at bestille mere plads hos min udbyder. Men det er iorden nu, så i kan bare sende løs :-)
Vi nyder altid at se mails fra jer....også uden billeder!

24. september 2008

I går var vi en tur i Århus og se til Fridas gangstersøn, Bugsy.
Af en gangstersøn at være, opførte han sig nu ret godt.
Udseendemæssig ligner han hans far, men som tiden går, kan man nu godt på forskellige punkter se, at han slægter hans mor mere og mere på.

Han er rigtig glad for mad, men det har han måske fra hans far, Samson, da Frida har hende madglæde endnu. Og jeg tror skam, at Frida er ved at lære ham, hvordan man selv kan skaffe sig lidt føde, hvis det går for langsom med serveringen.

Det var skønt at se ham igen og jeg tror, Frida er ved at vænne sig lidt til at se de teenagerbørn igen.
Hun tager det mere og mere afslappet for hver gang.
Det er sikkert ved at gå op for hende, at vi ikke er afsted for at hente dem hjem igen.

Hun er også glad for at se alle de tobenet igen, da hun åbenbart har fundet vejen ind til de forskelliges hjerter. Og det betyder tit, når man er hund, en frygtelig masse godbidder og guf.

I går fik hun dog mulighed for at løbe lidt af kalorierne af sig, da vi var med en tur ud og se hvor Bugsy træner med hans far. Det var et skønt sted med en masse gode dufte.
Det var nemt, at mærke at Bugsy var stedkendt og på billedet til venstre tager han lige en pause og nyder solskinnet.

Der var to sæt agilityudstyr på stedet, så det skulle jo lige prøves af.
Frida fik lige lov at vise hendes agility evner. Så her på billedet er hun højt til vejrs på balancebommen.

Jeg har jo gået til agility med Victor for år tilbage og det var lige før lysten kom tilbage for at starte på det igen.
Vi blev dog aldrig den store succes, men nøj vi havde mange gode timer derude på træningspladsen og fik mange billige grin over os selv.

Vi har også af flere gange forsøgt, at finde agility udstyr man kunne komme til for penge, da det kunne være sjovt, at have et sæt herhjemme på marken, så man kunne øve sig her. Så er der nogen der ligger inde med tegninger på noget gør-det-selv agility udstyr, så hører vi gerne om det.

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag i godt selskab.
Tak for det, Bente og Mogens. Og selvfølgelig også Bugsy som gav mange mange hundenysser. Noget jeg tror, alle hvalpene, har lært af deres mor.
 

18. september 2008

Denne gang var det en af de skønne piger, der stod for skud og vi var på besøg hos Fie og hendes familie.

De sagde, at hun gav os en helt speciel velkomst, i forhold til andre gæster, så det varmede jo en del.
Hun var vist glad for at se os og også rigtig glad for at se hendes mor.

Frida havde åbenbart haft tid til at komme sig over mødet med Louie, så hun havde fået samlet kræfter.
Det gjorde, at den stod på lidt mere leg denne gang og knap så megen opdragelse.
Eller var det måske fordi Frida ikke mente, Fie var lige så fræk som Louie og derfor ikke behøvede at blive sat så voldsomt på plads. Det finder vi nok aldrig ud af.

Det var dejligt, at se både hende og hendes familie igen. Hun så ud til at stortrives.

Tak for alle hundenysserne til Fie og tak til resten af familien for en rigtig hyggelig aften

16. september 2008

I går var vi i Haderslev og besøg Louie og hans nye familie.

Vi var ret sikre på, han blev glad for at se os, selv om han dog glemte os helt, da hans elskede mor, Frida, trådte ind af lågen.
Der skal jeg love for den lille fyr blev glad.

Frida genkendte ham vist også og begyndte med det samme, at forsætte med opdragelsen, der fra hendes side havde stået stille i næsten 2 måneder. Hun var vist ikke helt tilfreds med Pia og Lars' arbejde, da hun havde ret travlt med ham længe.

Louie var som nævnt glad for besøget, men kunne vist ikke helt forstå det kunne være så svært, at få gang i Frida.
Han inviterede til leg flere gange, uden hun reagerede særlig meget på det.

Louie er en rigtig glad og dejlig dreng, selv om vi kunne forstå, han også var tilpas fræk ind imellem. Det viste han også ret hurtigt, da han smuttede afsted med Bents kasket. Han var stolt af hans bytte, men det lykkes, da Bent at få den med hjem igen senere.

Tak til jer alle for vi måtte komme og se guldklumpen. Det var dejligt, at se ham igen og tak for god forplejning.
Det var en rigtig hyggelig dag.

08. september 2008

Hip, hip, hurraaaaa !!
Så kipper vi allerede med flaget igen i
dag, da Frida og Samsons to skønne sønner, Tenzi & Tashi bliver 1 år.
Stort tillykke til jer begge to!!
1 år - det er jo en stor dag  :-)

04. september 2008

I dag bliver vores allesammens øjesten, Sakya, 3 år.
Og forkælelsen er allerede startet tidligt fra morgenen af. Det er jo ikke for ingenting hun bliver kaldt for Prinsessen herhjemme.

Mor Frida syntes også, det er alletiders, hun har fødselsdag, for hun ved skam godt, at så falder der lidt godt af til dem alle.

Også stort tillykke til storebror Oscar, storesøstre Sherpa, Fie & Pippi
Håber I alle får en dejlig dag med jeres familie.

08. august 2008

Så kom weekenden og Tenzi's tid som feriebarn er ovre.

Han har været en sand lille engel og det har været rigtig hyggeligt, at have ham her.

Det kan jo være, vi er så heldige, at få lov at låne ham en anden gang. Og måske endda lidt længere.
Vi håber, vi ser ham om en måned, når han sammen med hans bror kan fejre 1 års fødselsdag.

På billedet ser man en stakkels opdrætter, der har svært ved at sige farvel igen  :-)
Men sådan måtte det jo være, da der var et par stykker, der ventede på ham i Skjern.

Rigtig god bedring til Sherpa, som jo var grunden til vi måtte låne ham. Vi håber du snart er frisk igen.

Tak for lån...

07. august 2008

Vi nyder stadigvæk besøget af Tenzi.

Han er mindst lige så dejlig, som da han boede her hos os.
En rigtig kærlig lille hund, som Frida i hvert tilfælde også har fået lært, at give hundenysser.
Det tror jeg faktisk hun har sørget for at alle hendes unger kan.

Tenzi bliver 11 måneder i morgen og det er ret sjovt, at se, hvordan de Tibbere kan ændre udseende på kort tid.
Der er 9 måneder imellem disse to billeder.
På det ene billede står han sammen med hans mor, Frida, 2 måneder gammel og på det andet billede er han 11 måneder, da det er taget i dag.

Måske Fies nye ejere, kan få en ide om, hvordan hun måske kommer til at se ud, når hun bliver ældre. For de to lignede da hinanden meget, som hvalpe.

Vi nyder at have ham her, da han godt nok er sød og nem. Han har indyndet sig hos de voksne hunde og de accepter helt han er her. Bare han ikke tager al opmærksomheden fra dem.

Halv-søster Sakya, er godt nok i løbetid, og de er måske derfor specielt glade for hinanden. Så de får ikke lov at tumle helt så meget som de gerne ville.

06. august 2008

Vi har end ikke helt vænnet os til stilheden efter de 6 guldklumper flyttede for knap 3 uger siden, og så fik vi lov at låne deres bror, Tenzi fra sidste kuld.
Det var dejligt, at få en unghund i huset igen og få tankerne lidt væk fra de små hvalpe, som vi har savnet meget, trods viden om de nu bor et nyt godt sted.

Og jeg tror skam også hundene savnede lidt de små, for jeg skal love for de tog pænt imod ham.

Ellers skulle man næste tro, de kunne kende ham. Selv sure onkel Victor, som har skældt lige så meget ud på ham, som han gjorde med alle fra det sidste kuld, hilste pænt med hævet, logrende hale og en masse snuseri.

Det er store sager, for selv om vi syntes Victor er en rar dreng, så får de fleste hunde nu et bjæf med på vejen af ham... især hanhundene.
Han farer aldrig på andre hunde, men de må da godt lige få at vide han også er der.

Besøget skulle jo udnyttes og siden Tenzi er ud af et kuld på kun 2 drenge, ja, så skulle vi da besøg hans bror, Tashi.
Tashi bor ikke så langt fra os og sammen med vores gode ven og hundesitter, Gurli.

Så vi mødtes med dem ved Venø Færgelejet og fik en god lang tur.
Det vil sige, at drengene gik noget længere end vi tobenede gjorde, af gode grunde.

Stranden blev udforsket i begge retninger og der blev givet opvisning i Tibbedans flere gange.
En diciplin, alle der har set to Tibber sammen, sikkert har set.

Vi er alle sikre på, at de kunne genkende hinanden og de legede dejligt sammen i mange timer.
Man nænnede næsten ikke at skille dem ad igen, men vi skulle jo da hjem til os selv på et tidspunkt.


Men mon ikke også snart de ses igen. Jeg ved da, der kun er 1 måned til de fylder 1 år.

Det var en meget træt og glad Tibbedreng vi puttede i går aftes.

22. juli 2008

 


Så blev der helt stille i det lille hjem.
I går flyttede Molly, selv om hun havde lovet at blive lidt længere :-)
Hendes nye familie kunne vist ikke vente på at hente Prinsessen hjem. Jeg forstår dem
så godt.
Jeg syntes aldrig, Frida har været ked af det, når en hvalp flyttede, men hun var vist lidt ked i går. Eller var det mon fordi jeg tog den ildelugtende kødben fra hende, som hun havde fået fra hendes kæreste, Samson ? Det finder vi nok aldrig ud af.
Plejemor Susanne her, var nu også lidt ked af det. Næste gang vi skal have hvalpe, tror jeg, vi bliver nød til at beholde en selv. Det er svært, at se dem alle flytte. Men det er selvfølgelig en stor hjælp, at vi har fundet nogle skønne familier til guldklumperne.

Held og lykke til jer alle rundt omkring i landet. Vi håber, hvalpene er og bliver, alt I har ønsket jer. Tak for alle jeres søde mails og billeder. Den digitale tid er nu dejlig. Det har hjulpet os meget, at kunne se og høre om dem i deres nye hjem. Vi ses senere!

20. juli 2008

Sikke nogle følelsesmæssige stunder, vi
har haft de sidste 5 dage.
5 af guldklumperne er flyttet hjemmefra.
Vi har glædet os på de nye familier vegne, men kan allerede godt mærke savnet. Vi har dog stadig Molly, som først flytter i næste uge.

Det har været nogle uforglemmelige uger, de sidste 8 uger. Vi har virkelig nydt tiden og det har været spændende, at lære så mange søde mennesker at kende.

Vi ønsker alle de nye familier held og lykke i fremtiden. Vi glæder os til at møde jer alle igen, når de små er faldet godt til i de nye rammer.

Lad os endelig høre fra jer, hvis I har noget på hjertet. Også bare hvis I lige vil fortælle om den dejlige hvalp, I har fået i huset  :-)

Storebror Maitri’s Ceba Lhak-pa Isito, nu kendt som Marley, er kommet på World Wide Web. Følg ham og hans familie: KLIK HER
 

18. juli 2008

Han har rigtig været på dupperne, den Victor.
Her laver han opvisning i disciplinen 200 m total mark-ræs.
Reglerne er der vist ingen, der helt kender til. Jeg tror, de bliver lavet løbende.

Men lidt som en anden kendt Tibbe-disciplin, Sne-ræs, gælder det vist bare om at indhente alt der er foran en.
Ræset slutter først når alle er trætte og ligger og gisper efter vejret.

Victor nyder også at komme derud og løbe vildt, hvor ingen hvalp kan følge ham. For de har jo en evne til at kaste deres kærlighed på lige præcis den hund, der mindst ønsker den, Victor. Han er i hvert tilfælde MEGET omsværmet af hvalpene, til hans store ærgrelse.

Jeg har dog set, at når de små ligger helt stille og sover, så sniger Victor sig ind til dem og står og sniffer hvalpeluften ind. Men stakkels den, der vågner og derved bevæger sig...den kan lige få en røffel med på vejen, inden han smutter igen.
Desværre, for Victor, har heller ikke disse hvalpe den store respekt for ham.

18. juli 2008
 


 

 

Midt i al hvalpepostyret, fik vi besøg af Fridas søn, Tashi, fra sidste kuld.
Han skulle jo lige se hans søskende an.
Victor plejer, at syntes, han er en frygtelig teenager, men han må åbenbart have flyttet sig lidt højere op i rangen.
For selv om han bare er alt for meget efter Victors mening, så var han altså ikke lige så meget baaavr, som hvalpene.

Det viste sig ved, at vi rent faktisk så, Victor lege med hans uvorne nevø.

Tibbere, der leger, kommer der ind imellem nogle ret sjove billeder ud af.
Her er lige 4 af dem.

Jeg viste slet ikke at Victor kunne flyve, men det ser det da ud til, han gør på det ene billede.

Nå, men legen fik en ende og Victor er tilbage til at være den sure Onkel der ligger på havebordet og brummer, hvis hvalpene kommer i en meters afstand.
 

10. juli 2008

Vi har fået taget nye billeder af modellerne i går, da de blev 7 uger.
 


Molly & Marley


Bugsy & Tarzan


Fie & Louie

 

01. juli 2008

Lige et par stemningsbilleder herfra, hvor man kan se hvor frække de små englebørn er blevet.

De er bare i alt i øjeblikket. Der er mange ting, man skal lære og udforske.

På det første billede er det stakkels mor Fridas hale, der er blevet til tovtrækningsreb.
Hun finder sig i utrolig meget, selv om hun selvfølgelig ind imellem siger fra og sætter de uvorne unger på plads.

Det er dog hurtig glemt igen og de tromler videre.

På det næste billede er det to frække drenge, der er meget fascineret af den meget  godmodige
Onkel Boscoe, med den lange snude, som man åbenbart godt kan slikke på to af gangen, fordi den er så lang.
Det fik de lang tid til at gå med, lige ind til Boscoe blev træt af dem. De har jo også nogle sylespidse tænder nu, som de vist ind imellem satte i ham.

På det sidste billede er det den ene af tæverne, der har forvildet sig ind i noget humle. Det fandt hun ud af, man sagtens kan gumle på. Hun tager sig nu godt ud iblandt alt det grønne.

Idag skal vi ud på den første køretur, så det bliver spændende, at se hvad de siger til det. Men mon ikke det går når nu den køreglade Mor Frida er med i bilen.

24. juni 2008

Nu er der virkelig kommet gang i gaden. Hvalpene bliver 5 uger i morgen og der sker så meget med dem hver dag.
De bliver mere og mere frække, hvilket gør Victor noget rystet.
En ting er 2 frække tibbe drenge, som sidste gang, men 6 styks, der rotter dem sammen imod Onkel Victor... det er jo næsten ikke til at bære.
I morges, da de var ude på tisse-tur, var det så slemt, at han søgte ly ved den store Boscoe. Det var noget specielt, for selv om de enes godt, tror jeg ikke, de har lagt sådan sammen, siden Victor var hvalp. Men han er åbenbart en tryg ven at ligge ved, når det vrimler med hvalpe.

Sakya, derimod, har en helt anden måde at tackle sådan en flok på. Jeg er sikker på, hun tror, det er nogen, vi har anskaffet til hendes fornøjelse og som levende legetøj. Hun elsker at tumle rundt med dem og bliver ikke træt.
Dog ved hun ikke lige hvad hun skal stille op, når de tror, det er hende, der har installeret en mælkebar.
Tager de fejl af hende og deres mor, får hun godt nok et noget forundret udtryk i hovedet.

Frida nyder vist bare, når Sakya tager lidt over og er babysitter. Det er nu dejligt, når der er nogen til at hjælpe lidt og aflaste. Og nu hvor vi er begyndt at fodre dem, ja, så tror jeg, Frida syntes, det er helt hyggeligt, at have en flok hvalpe.
For sikke meget opmærksomhed man får. Så mange søde mennesker, der kommer og roser hende for de smukke børn. Hvis de så bare lige kunne sørge for at tabe lidt ved kaffebordet, så ville det være dejligt!

22. juni 2008

Så er der nye billeder igen under Hvalpe.

20. juni 2008



De 4 drenge, Ceba, Cimba, Chen-po & Chogyal
 

Vi havde i går besøg af vores gode venner, Susan & Jesper Durup.
De var ude for at se hvalpene og snuse
til dem. Jeg tror også, de syntes de er lige så dejlige som vi gør.
Hvalpene blev i hvert tilfælde gennemnuset, så der har været meget stille her i nat.
Vi skulle jo også lige udnytte, der var 2 par ekstra hænder her, så vi kunne tage lidt fælles billeder af hvalpene..

Det skal jeg så lige hilse og sige bare overhovedet ikke er så let, som det kan se ud til.
Men vi fik da grinet en del.
Maitri’s Ceba Lhak-pa Isito ( vi ved ikke hvad hans kaldenavn bliver ) var over hovedet ikke samarbejdsvillig. Han ville vist hellere lege og bide brormand i øret. Der var bare gang i ham på det tidspunkt.

Nå, men her har I så et par resultater
fra dagen.
Jeg ved, I er nogle stykker som tit er
inde og kikke efter nye billeder, så selv om de ikke er det bedste, så skal der være noget for jer at kikke på.

 


De to piger, Choden & Cespa


10. juni 2008

Lige lidt stemningsbilleder fra idag.
Som man kan se, er der jo ikke så meget spræl i de små lige pt.

Det er stadigvæk lidt stille hos hvalpene og det meste af tiden går enten med at sove eller spise.

Men mon ikke snart det kommer til at gå stærkt.?
De kan, dog noget usikkert, allerede godt gå lidt. Især når mor Frida kommer og kikker til dem. Der skal jeg love for de vågner op. Hun har jo også mange funktioner for dem. Hun sørger for både rengøring og foder.

Dog er jeg ret sikker på, jeg allerede har set en af hvalpene logre, da han fik øje på mig. Sådan skal det være. "Mormors" lille dreng :-). Bliv ved med det og jeg skal forkæle dig ud over alle grænser. Bent så det samme, men han mener så til gengæld det var fordi hvalpen fik øje på ham ??
Det er vi altså ikke helt enige i !!

I morgen bliver de 3 uger og det skal blive spændende at veje dem og se hvad der er sket den sidste uge.
De ligner dog ikke nogen der lider nød.

Vi foder Frida godt, så hun har noget, at give videre til flokken.
Det skal jeg love for hun nyder.
Hun har alle dage været MEGET madglad, så det er jo skønt, at blive sådan forkælet. Gad vide hvad hun siger til når der en dag igen kommer restriktioner på maden.

Det bliver nok svært at overbevise hende om, at det er for hendes eget bedste.

08. juni 2008

Nye billeder af guldklumperne under HVALPE.

31. maj 2008

I dag holder vi "hvalpe-dåb". Dvs. vi nu officielt har fundet navne til de 6 guldklumper.
Kik med under Hvalpe og se de nyeste billeder af dem - 10 dage gamle.

25. maj 2008

Tusind tak til jer alle for de søde indlæg i vores gæstebog i forbindelsen med Fridas hvalpe. Dem er vi rigtig glade for. De er så hyggelige at læse.
Og selvfølgelig også tak for de hilsner vi har fået via mail og telefon.

Alt vel her. Frida viser atter en gang, hvilken rigtig god mor hun er og de små hvalpe mangler ingenting, hverken i foder eller pleje.

24. maj 2008

Jeg har efter utallige opfordringer, forsøgt at tage lidt flere billeder af hvalpene,
hvor man lidt bedre kunne se dem. Men....det er jo faktisk ikke så let endda.
De vil helst sikkert hellere være hos mor Frida end at være modeller for mig.

Men resultatet fra i dag kan I se under hvalpe.

21. maj 2008 kl. 20.05

Endelig skulle Frida lige en tur i haven for at besørge og hvalpene lå frit til et første billede.
Da vi ikke var ordentlig forberedte på denne dag, så var det den forkerte linse der sad på kameraet og derfor var det ikke super billeder vi fik taget.
Vi havde også tiden i mod os, da vi selvfølgelig vidste, at Mor Frida var lige på trapperne.

Men man kan da lidt fornemme dem på billedet.


Det er de 3 mørke drenge til venstre og den sidste dreng er hvalpen helt til højre.

21. maj 2008 kl. 18.47

Hip hip hurraaaaaaa, til Fridas hvalpe som valgte at komme til verdenen i dag på 57. dagen.
Der skulle jo komme 4, så vi, Susanne og fødselshjælper Tanja, tog spændte imod Fridas 4 hvalpe - 3 drenge og 1 pige.
Vi syntes dog ikke det virkede til hun var helt færdig, men røntgenbilledet sagde jo der kom 4.
Så vi var ude i haven og hejse flaget på sådan en vidunderlig dag. Da vi kom ind igen kom nummer 5 efter en pause på 1 time. Atter en dreng. Og sørme om ikke der også kom en pige lidt senere. Så det endte med, at Frida blev mor til ikke mindre end 6 smukke hvalpe - 4 drenge og 2 piger.

Lige nu slapper hun af, da det har været en hård omgang. Den første blev født med bagdelen først og de ligger alle imellem 238 g og 299 g.

Senere lægger vi et billede på siden, så I kan se skønhederne.

21. maj 2008

Nu nærmere dagen sig, hvor vi venter lyden af små poter her i huset.
Eller det vil sige, vi venter på den forestående fødsel, først og fremmest. Vi har fundet fødekassen frem og lavet hvalpekravlegård. Så vi føler vi er ved at være klar.

Frida begynder også, så småt, at opføre sig, som hun tidligere har gjort inden en fødsel. Hun har lige lavet et forsvindingsnummer, hvor jeg rendte rundt og ledte efter hende længe. Hun havde, på forunderligvis, fundet vej ind i haven, som var lukket af, og gravet et dejligt stort hul i et af bedene. Måske hun regnede med at hun skulle føde der?? Vi regner jo med at det bliver i morgen på 58. dagen, som det har været ved hendes to forrige kuld.

Tror måske også at virkeligheden er ved at gå op for den dejlige Onkel Victor. Han har i hvert tilfælde søgt ly på vores havebord, som han ikke plejer at gøre.
Måske leder han efter en flugtvej, da han godt ved hvor hårdt livet med hvalpe i huset kan være for en gammel onkel.

Ellers viser han sig bare som en ægte Tibbe -  højt på strå

14. maj 2008

Her står huset på den anden ende. Vi har fået besøg af Fridas store teenager søn, Tashi. Han er vores feriebarn indtil hans nye mor kommer hjem fra ferie.
Han er en dejlig dreng, men når nu man venter sig som Frida gør, så er det altså lidt anstrengende at have ham på besøg. Vi andre nyder det vist mere.

På det første billede har jeg lige indfanget ham under en gåtur. Han er da ikke til at stå for.

Vi skulle jo udnytte chancen for at vise ham frem, nu vi havde fået lov at låne ham, så han var i går en tur med ned til Harrislee og hilse på hans far, Dawa's Samson,  Samsons legekammerat  Boomer og selvfølgelig også deres mor, Kirsten. Jeg er ikke sikker på hvad Samson sagde til at have sådan en lømmelknægt på besøg, men jeg tror, at Tashi og Boomer nåede at blive de bedste venner.

På det andet billede ses tre af fyrene fra dagen, Samson, Tashi og Bent.



Senere samme dag gik turen ned til Inga og Kristian i Haderslev og deres guldklump, Oscar.
Han er Fridas søn fra hendes første kuld.

Da de to drenge havde set hinanden lidt an legede de ellers sammen i flere timer. Det var en meget træt Tashi, vi den dag havde med hjem i bilen, efter en dejlig dag med mange oplevelser og 2-3 nye venner.

På det tredje billede ses Oscar og Tashi i et sjælden roligt øjeblik.

I dag har vi været en tur ved dyrlægen og han kunne fortælle, at Frida venter 4 hvalpe.
Vi regner med hun går lige så længe som tidligere, så hun føder sikkert på næste torsdag, d. 22. maj 2008
Nu bliver det spændende at se hvilke køn hvalpene har og hvilke farver de er.
På det sidste billede ligger den lidt besværet Frida og slapper af mens hun kikker på Tashi buldre rundt med Onkel Victor og halvsøster Sakya

14. april 2008

I nat kører vi mod Kastrup og flyver på ferie til New York - the city that never sleeps. Vores helt private hundesitter flytter så ind og styrer hjemmet med kærlig og kyndig hånd. Vi satser på at komme hjem med en masse oplevelser og skønne minder i bagagen.
Klar til en dejlig og lang sommer i Danmark med forhåbentlig hvalpebjæf og hvalpeleg i haven.

13. april 2008

I går var vi på udstilling i Nyborg og til generalforsamling i Tibetanerklubben.
Det var som altid en hyggelig dag i godt selskab.
Stort tillykke til dagens vindere. Søren med Sofie of Sjo-Who-Sji-Bib som blev BIR og Hanne med Patou's Hilton som blev BIM.
Vi måtte selv "nøjes" med rødt bånd - Very Good ( svarende til gammel 1. præmie ), da  dommeren mente Sakya var for tynd. Jeg kunne næsten mærke Sakya's bebrejdende blik.
Hun var vist enig med ham..


Maitri's Sakya Nyima Tha-Chung - 13. april 2008
Foto: Jesper Durup

Vi syntes selv, hun er helt perfekt og dagens dejligste hund. Dette billede taler vel kun for dette!! Tak til både Susan og Jesper Durup for fremvisning og fotos.

Tillykke det den nyvalgte bestyrelse. Held og lykke med jeres arbejde fremover. Og tusind tak for de smukke blomster jeg fik for mit arbejde med klubbens hjemmeside. Det var en overraskelse der varmede meget.

23. februar 2008

I dag er det Boscoes fødselsdag....hurra hurra hurraaaaaaaaaa

8 år og Collie-dreng. Hvad kan man så ønske sig sådan en dag??
Den står vist på godbidder og en tur til Vesterhavet, hvis jeg kender ham ret. Så det er selvfølgelig det vi skal idag.
Sådan en flok hunde, som vi har, bliver nu også så dejlige afslappet af en tur ved havet.

Tak for de 8 år, Boscoe.
Dejligt at se at alderen endnu ikke har sat sine spor på dig. Du skal jo helst opnå at blive Danmarks ældste Collie.

11. februar 2008

Vi vil gerne lige reklamere for en gåtur i det jyske påskelørdag d. 22. marts 2008.

I kan læse mere om den på Tibetanerklubbens hjemmeside : KLIK HER

Bent har lovet det bliver godt vejr!!

21. januar 2008

Wow...Så gik der godt nok et år mere!!

Idag fylder to af verdens dejligste Tibbere 7 år.
Stort tillykke til vores skønne hunde, Victor og Frida. I er en fornøjelse at dele tilværelsen med!

Og selvfølgelig også stort tillykke til en anden dejlig Tibbe, Sherpa, deres bror i Viborg. Vi håber, han får en skøn dag med masser af guffer og klem.
Vi har desværre ingen kontakt til de øvrige 3 fra kuldet, men de skal da også have et stort tillykke fra os med på vejen

17. januar 2008

Idag har vores lille skotske ven, Hannibal begivet sig ud på turen over regnbuebroen, knap 15 år gammel, fra hans hjem i Canada.

Han vil blive savnet meget af hans familie i Canada og Danmark.

God rejse og far nu vel, lille Hansi.
Vi glemmer dig aldrig!!

  -----

The Rainbow Bridge

Just this side of heaven is a place called Rainbow Bridge.

When an animal dies that has been especially close to someone here, that pet goes to Rainbow Bridge.
There are meadows and hills for all of our special friends so they can run and play together.
There is plenty of food, water and sunshine, and our friends are warm and comfortable.

All the animals who had been ill and old are restored to health and vigor; those who were hurt or maimed are made whole and strong again, just as we remember them in our dreams of days and times gone by.
The animals are happy and content, except for one small thing; they each miss someone very special to them, who had to be left behind.

They all run and play together, but the day comes when one suddenly stops and looks into the distance. His bright eyes are intent; His eager body quivers. Suddenly he begins to run from the group, flying over the green grass, his legs carrying him faster and faster.

You have been spotted, and when you and your special friend finally meet, you cling together in joyous reunion, never to be parted again. The happy kisses rain upon your face; your hands again caress the beloved head, and you look once more into the trusting eyes of your pet, so long gone from your life but never absent from your heart.

Then you cross Rainbow Bridge together....


17. januar 2008

Vi er blevet rykket lidt for nyheder på siden, men heldigvis er der bare tidspunkter, hvor alting bare går deres vante gang og der ikke sker det helt store.

Vi har haft en hyggelig jul (dog uden sne) og er kommet sikkert ind i det nye år allesammen.

Nu venter vi bare på, foråret skal komme, så vi slipper for dette mørke og våde vejr.


Og mens vi venter på det, kan I alle her få lov at nyde det sidste billede, der er taget af Fridas søn, Tashi. Er han ikke dejlig.??
 

Seneste nyt 2007: KLIK HER

Seneste nyt 2006: KLIK HER