|
Tibetansk
terrier er en selvbevidst, glad,
intelligent familiehund.
Den skal
være en part af dens familie og må
ikke blive ignoreret eller overladt til
sig selv i lange perioder.
Den er
fuldstændig hengiven overfor sin
familie.
Den er en udmærket
vagthund og skal nok fortælle, med dens
gøen, hvis der kommer nogen på besøg.
Men den holder heldigvis op igen lige
så snart familien har "accepteret"
den nyankomne.
Tibetansk terrier er
en naturlig hund, der ikke tit er syg.
Det er ikke sjældent at finde
Tibetanske Terrier, der er både 17 og
18 år.
Højde ca. 35-41 cm.
Vægt ca. 8 - 14 kg.
Den Tibetanske Terrier
er lille nok til at bo i en lejlighed i
byen og robust nok til et mere udendørs
liv på landet. Dens størrelse og
temperament gør den egnet til dens
rolle som en familiehund.
Mange ejere af Tibetanske Terrier
hævder, at deres hunde har humor. Og jeg
må sige, jeg er enig....
Men det er meget svært, at forklare en
person der aldrig har mødt en Tibbe. Det
er lige som om, der lever en lille klovn
inden i de fleste Tibber og nogen gange
vil de gøre ting, man ikke kan finde
nogen logisk forklaring på, andet end
bare for at fjolle rundt.
Med en Tibetansk Terrier i huset,
føler man snart, man har fået en dyrebar
skat indendørs. De har en helt speciel
personlighed, der hurtig vinder de
fleste mennesker. Deres hengivenhed
overfor deres tobenet familie må varme
selv det koldeste hjerte. Har man først
levet med en Tibbe, er det svært at
forestille sig et liv uden.
|